Fredag deb 18,august

August er fødselsdagsmåned i min familie. Eller rettere var. for alle er nu døde. Tankerne går alligevel tilbage til stunder man har haft med de mennesker som har haft indflydelse på mit liv. 

Moster Petra har jeg skrevet om. Hun var min mormors søster. Den 1august gik tankerne til min ex kæreste. Anton, jeg kaldte ham Tony. Han havde en kompliceret sjæl, og jeg forlod ham efter at vi havde boet sammen i et år. Vi havde været kærester i to år. Hans hemmelighed var de katolske præster. Tony var misbrugt stort set hele sin barndom. Tony blev sendt på en katolsk kostskole efter sin fars død. Det var en hård tid for en lille dreng. Det værste var at hans mor ikke troede på sin egen søn. Tony sprang ud fra Lorrainebrücke sikkert godt dopet af diverse skidt. Heldigvis fik jeg først dette at vide mange år efter. Ellers havde jeg måske følt mig skyldig. Det lykkelige fra den tid var at Tony viste mig stort set hele Schweiz. Vi kørte rundt i en gammel folkevogn,bilnøglen var blevet borte så vi brugte en tre i en negleklipper som bilnøgle. Gik selvfølgelig i stå i en rundkørsel, en politibetjent nærmede sig, men så fik vi fart på bilen og ville ikke standse. Selvfølgeldig gik bilen atter i stå. Og vi fik en advarsel.  

Den 16.august havde min livs store kærlighed fødselsdag. Mine børns far. Han var med ved børnenes fødsler, og han var vel den første rigtigt voksne jeg turde have fuld tillid til i den tid. Der er ikke meget at sige om Hans end at han var min store kærlighed. Hans døde af en blodprop i hjertet. Jeg var lige flyttet til Jämtland i nordsverige, og Hans var stadigvæk i Qaqortoq i sydgrønland. Han skulle flytte efter mig. Sådan blev det så ikke nu ligger han og tegner luftkasteller på kirkegården i Julianehåb. Hans var arkitekt og han skæmtede ofte med at han skulle tegne luftkasteller i sit næste liv. Jeg håber at han fik ret.

En 18.august er min mormors fødselsdag. Den kvinde som har haft størst indflydelse på mit liv. Jeg boede hos mine bedsteforældre til jeg skulle i skole. Men cyklede ofte til Sursænke for at blive et par dage, hvis der var for hektisk i mit hjem hos min mor og stedfar. (han var ok, han var en god far). Alt hvad jeg kan i dag af praktisk art har jeg lært af mormor. Jeg ved hvilke urter jeg skal samle ved grøftekanter og i skoven. Jeg ved hvilke der er helbredende. Jeg kan malke en ko, og jeg kan lave mormors gode husmandskost. Og så lærte hun mig at være generøs over for andre. Når kommunehusets børn kom for at samle æbler og kartofler, så fik de ofte lidt ekstra med hjem. Oftest en slagtet kylling. Min mormor var det mest retfærdige menneske, jeg nogensinde har mødt. og hun hvilede i sig selv. Hun fik et brev fra min nye farmor, med et indhold der gjorde hende ked af. Farmor ville at de to kvinder skulle få mine forældre til at opgive at blive et par. Mormor tog det roligt og gjorde alt for at min nye far skulle føle sig velkommen i familien. Jeg tror aldrig at jeg har opdaget at min mormor gjorde noget forkert. Hun klarede alt, relationer, økonomien på en gård, hun skrev lange breve til sin plejedatter Ilse i Hannover. Min mormor Louise var et fantastisk menneske.

Min mor har fødselsdag den 30. Hun var umoden som ung. Men hun blev en fantastisk mormor for mine børn. Hun har altid arbejdet hårdt. Holdt orden i sit hjem. Først i Hafniahus i Rønne senere i Byvangen. Hun gjorde meget for mig som voksen og mor. Og jeg lærte af hende at opføre mig ordentligt, når jeg var sammen med mennesker, som jeg ikke kendte. Faktiske lærte jeg at blive nysgerrig på andre mennesker.

når man er 68 år, så har man selvfølgelig en lang baggrund. Og jeg er taknemlig for hver lille rejse jeg kan tage. som barn var der ikke tid til ferie og rejser. Jeg vil lige nævne Trelleborg. Det er en fantastisk smuk by, ligger få timers rejse fra København og Bornholm. Kjell og jeg var der i forrige uge. Vi ville se Johan Sandbergs fotoudstilling. Der hang Michael Persbrandt, og ham kan man jo altid kigge på.

Pas på jer i som læser.