Jeg vil lige prøve at skrive lidt på min nye blogg. alt er forsvundet fra min computer, og min notesbog med løsenord forsvandt under flytningen. 

Der er flere af jer venner som har været lidt sprørgemde omkring Auswitch. Hvorfor valgte  jeg dette besøg fra? Det gjorde jeg fordi besøget på Chindlers fabrik gjorde så stort indtryk på mig, at jeg ikke kunne bære flere familiehistorier om hvor frygteligt man behandlede jøderne. Chindlers fabrik er nu et museum. Et museum hvor man har holdt sig strigent til fakta. Jeg tudede. Og det gjorde flere ældre mennesker også som gik formodentlig sammen med deres børn (på min alder) for at kigge på autentikske film. Det gjorde indtryk at gå på de samme små brosten og slidte gulvbrædder som jøderne gjorde for godt 70 år siden. Chindler reddede mange jøders liv, han var en god  tysker. Dette var den ene grund. Den anden var at det var dyrt at købe turen til Auswitch. Vi valgte turen til saltminerne. Men, det var lærerigt at få sat sig liv i perspektiv, man ved aldrig hvad der kan ske om få sekunder. Kjell var enig med mig i at veksle mellem Krakovs historie under anden verdens krig og den mere moderne historie.